Review: THE BOYBAND TOUR at Forum Horsens

******

Det starter egentlig allerede i foyeren. Stemningen er høj. Man kan mærke en udefinerbar, elektrisk og forventningsfuld sitren. Snakken er øredøvende. Der bliver grinet, og i souvenirboden diskuteres det højlydt, om man skal købe en Silas eller Jeff-pakke med sig hjem. Og om man skal have knæklys til armene eller gå efter den fine hårbøjle, der er umulig at undgå at se i mængden. Som jeg bevæger mig mod salen stiger humøret hos de fremmødte. Jeg benytter chancen til at tage en selfie ved en fin selfievæg og bliver straks spurgt af en glad kvinde, om hun ikke skal tage et billede for mig. Der lægger nu 25 billeder på min mobil af blandet kvalitet, og jeg ikke er i tvivl om, hvem der tog billederne. Der er drukket fadøl inden, men lige tilpas for en glad aften i byen.

Jeg er egentlig træt. Jeg har tænkt en del inden denne dag, hvad jeg egentlig forventer at showet. Jeg er lige dele spændt og nervøs for udfaldet. For hvordan skal fem danske mænd leve op til nogle af de største boybands gennem tiden? Altså det er jo hverken Robbie, Gary, Justin eller Ronan, der står på scenen? Det er "bare" Silas, Kim, Jeff, Teit og Joakim fra Danmark (og Bornholm). Jeg sætter mig på min plads på tribunen. Tænker at håndbold mod Kroatien trækker, og måske er det derfor salen ikke ser fyldt ud? Jeg tænker tilbage på mine barndomsminder på mit værelse fyldt med plakater af New Kids On The Block. Min forelskelse i især Jordan, der nærmest blev en besættelse. Senere blev det Take That, jeg har kørt rundt efter. Også da Robbie forlod bandet, og som jeg nu skal se om 14 dage i Hamborg. Jeg har faktisk enorm stor kærlighed til det, de her fem danskere skal på scenen med om lidt. Bliver jeg skuffet?

Ved siden af mig sidder et par meget unge piger, der tydeligvis har brugt deres SU i souvenirboden. De synger med på det hele. Et splitsekund når jeg at tænke, at det bliver en lang aften, hvis de skal skråle med på det hele. Så starter showet...

Silas Holst, Kim Ace, Jeff Schjerlund, Joakim Graa Tranberg og Teit Samsø havde premiere på The Boyband Tour i starten af december sidste år til virkelige gode anmeldelser. Deres fælles kærlighed til 90'ernes boybands har de omsat til et storslået show, der i øjeblikket turnéer rundt i Danmark.

Her er sang, dans og lysshow i en skøn sammensmeltning, der får primært det kvindelige publikum til at stå forrest ved scenen og svinge hofterne som var de 16 igen. Det er et yderst velproduceret show på alle fronter. Den erfarne Kim Ace har stået for koreografien, der er skarp og i bedste boyband-stil. Jeg synes endog, at han tager den skridtet videre og løfter det op til en moderne koreografi, der giver showet yderligere tempo. Især et nummer med elastikker er genialt udtænkt!

De synger smukt, og det er imponerende, at de formår at holde både koreografi og sang på højt niveau samtidig. Det kan godt være, at de er musicalperformere, der lever af at gøre begge dele samtidig, men med det tempo showet lægger for dagen, er det med et overskud, der er misundelsesværdigt. De synger live, og det kan indimellem høres. Men det er egentlig bagateller i det samlede billede.

Alt bakkes op af en bas, der kan mærkes i hele kroppen, lækkert lysshow og en effektfuld scenografi.

Showet kan nydes stående eller siddende. Jeg vil klart anbefale at købe ståplads og være med i den fest, der føles nærværende forrest.

Når The Boyband Tour ikke er på scenen, kører der humoristiske videoindslag på storskærme. De har en dejlig ironisk og uhøjtidelig tilgang til sig selv. De tager fat i alle de fordomme, der er omkring showet og måske især omkring Silas Holst. De sætter egentlig meget godt kritikerne på plads med en fed streg under. Ironien er ikke til at tage fejl af.

Den overlegenhed tager de med sig på scenen, og det her bliver ikke "The Silas Show". Her er alle fem i front og bærer hver deres del. Boybands er altid lavet over samme læst: ham, der er lækker. Ham, der synger godt. Ham, der kan danse. Ham, der spiller et instrument. Og den sidste er ham, ingen rigtig er vilde med. Den introduktion får publikum naturligvis også til "The Boyband Tour". Bortset fra, at her er 2 der gerne vil stå i front, og så vil Kim Ace i øvrigt gerne vise sin sixpack så meget som muligt. Det sidste var der bestemt ingen kvindelige publikum, der var utilfredse med! Tværtimod var salen med hele aften med hujen, skrig og fællessang. Derudover har de små fine hints med til datidens store bands.

Målgruppen er hovedsagligt kvinder. For det er nok med The Boyband Tour som med Melodi Grand Prix: Primært kvinder, en god portion homoseksuelle og yderst få mænd, der er slæbt med af deres bedre halvdel, og fra start ser en smule trætte ud. Behøver man være fan af boybands? Egentlig ikke! Min veninde, der havde små børn i 90'erne og derfor ikke var med på hypen, havde en ligeså stor fest. Så længe du er til god pop og lækker koreografi, så får du, hvad du kommer efter - og lidt til.

Når jeg anmelder, sidder jeg som regel på en række af anmeldere. Vi sidder pænt, stille og med hver vores pen og skribler ned. Nogle ser en smule sure ud, for vi skal ikke gøre det for nemt for kunstnererne jo! Jeg er bare nødt til at indrømme, at denne aften droppede jeg "den sure anmelder-attituden". Det var simpelthen umuligt at sidde stille. Jeg skrålede om kap med resten af publikum, og da The Boyband Tour sang Take That, måtte jeg overgive mig, rejse mig og danse med. Jeg elskede deres roller! Og præcis som jeg dengang havde en favorit, fandt jeg også en denne aften. Som så alligevel blev til to... Og tre... Og fem! Trætheden? Den forsvandt som dug for solen! Min eneste anke? Der var alt for lidt Take That.

The Boyband Tour anbefales som en vitaminindsprøjtning her i det mørke januar. Tag dine veninder under armen, lad manden blive hjemme og fest med i denne suveræne boybandhyldest!

Foto: Faceoff Mediahouse