Review: DEN MYSTISKE SAG OM HUNDEN I NATTEN at Odense Teater

By: Oct. 01, 2019
Enter Your Email to Unlock This Article

Plus, get the best of BroadwayWorld delivered to your inbox, and unlimited access to our editorial content across the globe.




Existing user? Just click login.

Review: DEN MYSTISKE SAG OM HUNDEN I NATTEN at Odense Teater

******

Engang imellem rammes jeg af et stykke i særlig grad. Et stykke, som på en eller anden måde beriger mig i særlig grad. Det lykkedes "Den mystiske sag om hunden i natten" på Odense Teater med.

Blot otte skuespillere spiller 36 forskellige roller! Det lyder vildt, og det er det i grad også. "Den mystiske sag om hunden i natten" er da heller ikke helt som alle andre skuespil. Udgangspunktet er nemlig den 15-årige autist Christopher. Stykket bliver set gennem hans øjne og diagnose. Det sætter store krav til skuespillerne, som de løser til UG. Forestillingens udgangspunkt efterlader mig berørt. Det er en smuk forestilling fyldt med kærlighed og tillid.

Stykket bygger på bogen af sammen navn skrevet af Mark Haddon. Bogen vandt et hav af priser, og da stykket efterfølgende blev sat op var det også til kritikerroser og priser. Stykket adskiller sig som sagt ved at foregå i en autistverden. Vi ser derfor med helt andre øjn, og får et helt unikt indblik i, hvordan en person med denne forstyrrelse fungerer. Stykket giver os et væsentligt indblik i mestringen af autismen. Som Christopher påpeger flere gange, lyver vi, når vi snakker i metaforer. For eksempel "Du er en stor mundfuld". Han ser tingene firkantet og logiske. Stykket giver publikum en tolerance overfor det ukendte. For hvad kan en person med autisme? Hvordan fungerer en person med autisme i et almindeligt samfund? Alt sammen eksempler, der gives svar på i forestillingen. Da jeg forlader salen, er det i hvert fald med en dybere forståelse.

Scenografien komplementerer universet. Den er fuldstændig enkel og stringent. Der bruges meget få rekvisitter. Dels passer det til Christophers behov for enkelhed og meget korrekte verden. Det går i tråd med hans store interesse for matematik, hvor tingene er ligeledes enkle og meget firkantede. Dels giver det publikum muligheden for, kun at koncentrere sig om handlingen.

Til gengæld er der en smuk og virkefuld lyssætning, der hele tiden skaber fokus, og fører publikum igennem handlingen. I siderne sidder skuespillerne klar til at skulle på scenen. Vi kan som publikum følge med iblandt andet tøjskifte. Ligesom jeg nød bare at kigge på deres reaktioner over det spillede på scenen. Det kunne virke forstyrrende, men her fungerer det og skaber en intim ærlig stemning.

Kristoffer Helmuth spiller hovedrollen som Christopher. Det er så overbevisende, at det første jeg gør, da jeg forlader salen er at google, om han rent faktisk er skuespiller eller har diagnosen. Han spiller med nuancer og er autentisk. Han har lavet små kendetegn til karakteren, som han på intet tidspunkt bryder. Et eksempel er, at han aldrig rører stregerne på scenen, der ellers er bygget op af firkanter. Som publikum tager jeg mig selv i at sidde og holde øje med det. Jeg er fuld af beundring over, at han har bygget det så meget ind i karakteren, at han kan gå sine scenegange uden at kigge ned - og på intet tidspunkt røre! Hans udgave af Christopher giver et fantastisk indblik ind i universet. Han formår at vise den logiske og firkantede verden personer med autisme lever i, hvor behovet for retningslinjer er vigtigt. Hvor det mindst uforudsete kan slå ham fuldstændig ud. Men i særdeleshed også, hvor misforstået de kan være. For hvad der er logisk for ham, kan tolkes som en "møgunge" hos andre. Så elskede jeg i øvrigt hans afslutning, der satte et genialt punktum for forestillingen.

Mikkel Bay Mortensen spiller Christophers far. Han får hurtigt min sympati, og da han står med tårer i øjnene, er jeg solgt til karakteren. Han viser ømhed såvel som vrede. Man føler med ham, og hans rørende forhold til sønnen.

Lila Nobel vinder mig fuldstændig med sin guddommelige fortolkning af læreren Siobhan. Hun besidder så meget empati i rollen, at jeg til tider må trække vejret lidt ekstra dybt, fordi jeg tror på hende. Hun "ser" Christopher med så stor overbevisning, at jeg kan mærke det dybt ind i min sjæl.

Meike Bahnsen spiller rollen som moren, der savner sin søn. Hun spiller vidtfavnende, og viser en anden side af en forælder. Hun er i sin rolle anderledes end faren. Hun viser en meget frustreret og kærlig mor, der gør alt, hvad der skal til.

Claus Riis Østergaard, Anders Gjellerup Koch, Hanne Hedelund og Natalí Vallespir Sand har alle den imponerende opgave at spille flere forskellige roller. De bringer til tider humor ind i stykket, der gør den til tider dystre handling lidt lettere at komme igennem. Det bliver på intet tidspunkt forvirrende, at de indgår i forskellige roller, måske fordi det foregår åbenlyst i siden af scenen.

Det er generelt et utrolig stærkt cast, der spiller overbevisende og autentisk.

Bogen er egentlig en krimi, hvor Christopher vil opklare mordet på naboens hund. Men krimidelen bliver en meget lille del af stykket, da det i stedet handler om Christophers univers. Og sikke et! Jeg er blæst bagover, da jeg forlader salen. Ligeså er min ledsager, der endda har en professionel tilgang til universet. På turen hjem taler vi længe om stykket. Det satte mange spørgsmål i gang, men det vi gang på gang kom tilbage til var, at det må have krævet meget forberedelse. Dels at lære at spille en 15-årige dreng med autisme overbevisende, men også for faren, moren og lærerens del - at skulle lære den empati det kræver og kunne kanalisere den ud naturligt.

Jeg anbefaler "Den mystiske sag om hunden i natten" som et absolut "må se"! Den giver et rørende, hjertevarmt indblik i en utrolig verden, som vi som publikum kan lære af. Her er et yderst velspillende cast, der gennem et par timer tager os kærligt i hånden og fører os rundt i afkroge af sindet, vi måske ikke kender så meget til. Jeg er beriget og rørt af en hjertevarm forestilling.

Foto: Emilia Therese

Bearbejdelse Jacob Schjødt og Mathias Rosenkrands Bech

Iscenesættelse Jacob Schjødt
Scenografi og kostumedesign Astrid Lynge Ottosen
Lysdesign Andreas Buhl | Lyddesign og musik Daniel Fogh

Oversættelse Christian Bundegaard

Kristoffer Helmuth Christopher, Lila Nobel Siobhan, Mikkel Bay Mortensen Ed, Meike Bahnsen Judy, Claus Riis Østergaard Politibetjent / Stemme 2 / Mr. Thompson / Ben m.fl., Anders Gjellerup Koch Pastor Peters / Vagthavende / Stemme 4 / Nr. 44 / Onkel Terry m.fl., Hanne Hedelund Mrs. Alexander / Stemme 3 / Kvinde i toget / Sikkerhedsvagt m.fl. og Natalí Vallespir Sand Mrs. Shears / Stemme 1 / Mrs. Gascoyne / Dame på gaden / Kvinde i toget m.fl..


Add Your Comment

To post a comment, you must register and login.


Videos