Review: PARAMOUR at Theater Neue Flora

******

ÅH! Det kommer spontant og lidt overraskende for mig selv, men da to maskuline mænd kommer flyvende ud over mig, kan jeg ikke helt kontrollere min begejstring. "Paramour" i Hamborg er en spektakulær og visuel smuk oplevelse, som er helt turen værd.

Broadway! West End! Hamborg! Ja, når det kommer til musical, ligger Hamborg lige i hælene af både New York og London. Meget belejligt for os danskere, der nemt kan nå Hamborg, og derfor lave en forlænget weekend i den spændende storby, der også har meget mere at byde på. I april måned åbnede musicalen "Paramour", efter at have kørt på Broadway. "Paramour" er en kombination af musical og cirkus, og med artister fra det anerkendte Cirque du Soleil. Jeg har drømt om at se deres shows i flere år, og da chancen bød sig for både musical og cirkus, slog jeg til. At benytte artisteri inkorporeret i en musical er genialt i mine øjne.

Fordelen ved at se musical i Hamborg er, at de som oftest køre i lange perioder. Det betyder, at der bliver brugt mange penge på scenografien, kostumer og kunstnere. Nu vel, forestillingen foregår på tysk. Noget der kunne afskrække enhver dansker. Jeg indrømmer med det samme, at jeg ikke har forstået alle replikker, min mand mindre, og min 12-årige datter forstod nærmest kun, når der blev sagt nej. Betød det noget? Ikke så meget, at det ikke var en kæmpe oplevelse. Historien er nemlig ret enkel.

Scenen er sat i "Hollywoods gyldne æra", hvor kvinder gik i glimmer, mænd var mænd og der blev drukket champagne og produceret film i et væk. Mand elsker kvinde, mand elsker kvinde og kvinde elsker... ja, hvem elsker hun egentlig? Den rige producer, der kan give hende alt, eller den følsomme komponist, der elsker hende inderligt? Historien er et rigtigt trekantsdrama, og selv med en ringe forståelse af det tyske, er det nemt at følge med. Skuespillerne spiller tydeligt, og alt understreges af kulisserne.

Kulisserne er et helt kapitel for sig. De er gået all in. Enkelte scenografier er meget enkle for at understrege handlingen, mens der i andre er skabt store, imponerende kreationer. Der er for eksempel bygget en hel flugtscene, der kun benyttes denne ene gang. Stor og pompøs og indeholder intet mindre end to trampoliner og poles, der kan udføres artisteri på. Scenografien er pompøs som dengang, og her er guld, glimmer og masser af lys. Teateret er imponerende i sig selv. Scenen er høj og dyb, hvilket betyder, at scenografien kan laves både i højderne såvel som langt ind.

Historien består af mange såkaldte showstoppers. Numre, hvor hele castet giver den fuld gas med sang, dans og artisteri. Det er storslået, og til tider svært at følge med i, fordi der sker noget overalt på scenen. Jeg bliver i særdeleshed ramt af enkelte scener. Et flyvenummer med to tvillinger er både maskulint og rørende, når de med stor præcision og sårbarhed flyver ud over publikum. En morsom cowboyscene, der ender i farlige kunster på en vippe, hvor de kastes højt op i luften. Føromtalte flugtscene. En terzet bliver illustreret med et smukt trapeznummer, men min absolut favoritscene var et "smalfilmsnummer". Her betød timing alt, og mændene brillerede med deres præcision.

Kigger man i programmet, er man ikke i tvivl om, at det er toppen af poppen man finder. Dygtige musicalperformere kombineret med erfarne uddannede artister giver et højt niveau. Hovedrollen denne eftermiddag spilles af den maskuline Gian Marco Schiaretti. Velsyngende og med en smuk statur, da passer perfekt til rollen. Indigo, der skal vælge mellem mændenes kærlighed, spillet af Mercedes Csampai, spiller med sødme og en fin udvikling undervejs. Ligesom Joey, spillet af Anton Zetterholm, har en fin naivitet og charme. Generelt synger og spiller castet godt.

Kigger man igennem artisternes cv er det lige til at få åndenød over. Mange har været med i en lang række forestillinger hos Cirque du Soleil og er uddannet på deres skole i Québeq - eller andre anerkendte cirkusskoler. Det her er altså virkelig dygtige mennesker. Det ses da også tydeligt, når de kaster sig frygtløst ud i deres numre.

Jeg var afsted med min familie og på trods af, at min datter på 12 år ikke forstod meget af teksten, forstod hun udmærket handlingen ud fra det, der blev spillet. Hun var mindst ligeså tryllebundet som mig, og der var altid noget at kigge på. Husk iøvrigt at blive siddende i salen i pausen, hvor der er underholdende slapstick med artisten, der spiller Buster.

Hvorfor skal vi som dansker så tager til Hamborg og se musical? Det er der flere grunde til. Udover at kombinationen af Cirque du Soleil og musical er perfekt, er det et rigtig smukt show med en sød fortælling. Men så er der også det danske islæt! For forestillingen kan nemlig bryste sig af ikke mindre end to danske stjerner i showet. Rune Høck Møller har været instruktørassistent på forestillingen. Med en baggrund i Tyskland siden 2007 er han efterhånden et kendt ansigt dernede. Han spiller netop nu Tarzan i Danmark enkelte dage om ugen. Er du heldig, kan du se ham som den skønne naive Joey. Han hopper nemlig ind i rollen, såfremt han ikke spiller herhjemme. Derudover kan du hver dag se Emil Korfitz Stenhøj, der begår sig på de skrå brædder som imponerende artist.

Jeg anbefaler turen til Hamborg på det varmeste. "Paramour" har en, måske let handling, der i netop dette tilfælde er heldigt for os danskere. Har du oveni købet styr på dit tyske, er du "in for a treat ". Det er et yderst imponerende show, der flere gang fik mig til at sidde tryllebundet i sædet. Som musicalfan er det en perfekt kombination af sang, dans og artisteri, der er værd at køre de tre timer for.

Forestillingen spiller ind i maj 2020.