Review: SANNE THE MUSICAL at Langkjær Entertainment

By: Nov. 06, 2019
Enter Your Email to Unlock This Article

Plus, get the best of BroadwayWorld delivered to your inbox, and unlimited access to our editorial content across the globe.




Existing user? Just click login.

Review: SANNE THE MUSICAL at Langkjær Entertainment

******

"Sanne - The musical" er en stor opgave at skulle forløse på scenen. Måske for stor? Stykket blev desværre en rodet affære, hvor aftenen blev reddet af musikken.

Rockmamma! Sådan kender man Sanne Salomonsen bedst. Man kender hende for at være grounded, hjertevarm og ligefrem. Det er derfor noget af en udfordring de tre Sanne-udgaver står overfor, og desværre forløses det også kun delvist i den stort opsatte musical. Med manuskript af Line Mørkeby og Martin Lyngbo, hvor sidstnævnte også instruerer, havde jeg klart nogle forventninger fra tidligere forestillinger. Desværre blev de ikke rigtig indfriet.

Første akt virker rodet, forhastet og som om, at man vil alt, alt for meget. Som publikum går jeg til pause med en forvirring. Heldigvis retter det sig lidt op i andet akt. Det ser jeg flere årsager til. Dels skyldes det at scenerne her får lov at udspille sig. Vi får længere scener, hvor vi kommer mere ind i historien. Dels skyldes det også skuespillerne.

Stykket har tre Sanne-udgaver. En ung 15-årige Sanne, en mellem Sanne omkring Sneakers tiden og frem til omkring skilsmissen fra Mats Ronander, og endelig Sanne omkring de 50, hvor hun bliver ramt af en blodprop i hjernen. 15-årige Sanne spilles charmerende og velsyngende af Andrea Gadeberg. Hun virkede dog en smule uforløst. Mellem Sanne har mere pondus og fanden-i-voldskhed med Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen i rollen, men mangler også lige det sidste i instruktionen til, at man rigtig tror på hende. I første akt griber hun mig ikke, hvor hun tydeligt vokser i andet akt i hendes samspil med David Owe som ægtemanden Mats Ronander. Endelig finder vi Gry Trampedach som den ældre Sanne. Det er for mig også aftenens bedste oplevelse. Hun er autentisk, rolig og besidder den ro og nærvær, som jeg forbinder Sanne med. Når den rigtige Sanne giver koncerter, er hun med det samme i nærvær med publikum og fuldstændig grounded i sin krop. Det præsterer Gry Trampedach at give mig. Hun spiller ud over kanten og med kontakt til publikum. Samtidig ligner og lyder hun som Sanne, hvilket betyder, at jeg i de følsomme scener gribes af hende. Især scenen med Joakim Tranberg som sønnen Victor, hvor de synger "Overgir mig langsomt" rører mig.

Jeg har generelt et problem med karakterne. Man har valgt at lave karikerede personager omkring Sanne, men desværre bliver det for mig ukomisk og alt for karikeret. Kun enkelte karakterer kommer derfor til at fremstå flerdimensionelle. David Owe som husbonden Mats Ronander i andet akt, hvor han spiller Nina Marie Schjødt Lybæk-Hansen op, så niveauet hæves for en stund. Joakim Tranberg har momenter også, og som en af de eneste laver han en karikeret punchline, jeg griner af, som Thomas Helmig. Jesper Paasch som vennen John og endelig Anne Murillo som den støttende (og velsyngende) mor. Til gengæld krymper jeg mig lidt i sædet over andre karikatur som f.eks. Dennis Knudsen. Jeg forstår ikke helt, hvor man vil hen med det? Stykket er på ingen måde komisk, og det virker derfor malplaceret. Generelt er ensemblet velsyngende og gør et rigtig godt arbejde, for at få energien op og ud over scenekanten.

Manuskriptet er, udover at være rodet, meget mørkt og dystert. Jeg sidder med en følelse af, at hun slet ikke har oplevet noget positivt i sit liv, og at alt har været en kamp. Det ærgrer mig. Jeg bliver næsten nedtrykt, og var det ikke for "koncerten" til sidst, ville jeg forlade teateret med en knude i maven.

Forestillingen bæres i høj grad af et rockerfedt orkester, der også benyttes på scenen. Ligesom kulissen også fungerer. Her er en effektfuld drejescene, ligesom man benytter en led-skærm til at zoome ind i enkelte scener. Det kræver mange scenetekniker til de mange skift, men de forstyrrer ikke billedet synderligt.

Man skal se "Sanne the Musical" for musikken. Jeg kan også hurtigt konstatere, at det er det, publikum primært er der for. Så snart, der starter et nyt nummer, trampes der i takt hos naboerne på rækken. Derudover skal man se den for den gribende Sanne, Gry Trampedach leverer. Publikum synes underholdt denne aften i Vejle Musikteater, og det må i sidste ende være det, der tæller!


Add Your Comment

To post a comment, you must register and login.


Videos