Review: SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG at Det Ny Teater

******

"Spillemand på en tagryg" står stærkt med en charmerende Tommy Kenter i front. Den rørende og smukke fortælling bæres trygt i land af et velspillende cast, hvor især fortolkningen af den jødiske Tevye får denne anmelder til at kaste med stjerner. Forestillingen når både at få de små nakkehår til at rejse sig, tårerne til at sidde i øjenkrogen og ikke mindst de store smil til at komme i flæng.

"Spillemand på en tagryg" havde sin premiere på Broadway i 1964. Jeg havde glædet mig til premieren. Jeg har ikke set forestillingen meget, meget længe live. Som vi kommer ind i forestillingen, kommer jeg i tanke om, hvor meget jeg egentlig holder af denne forestilling. Musikken er fængende, og teksten nutidig og gribende. At Det Ny Teaters opsætning så også er virkelig vel udført, er kun endnu et plus. For det er virkelig en smuk opsætning Daniel Bohr og hans kreative team har fået lavet.

Scenen er holdt i sort og hvide farve. Birketræer på en drejescene skaber miljø, ligesom bagscenen er bygget med små bakker, der giver dimensioner i rummet. Selv lidt vand bliver der plads til. Generelt er hele forestillingen kørt i de dystre farver. Det går godt i tråd med handlingen, og hjælper også til, at vi holder fokus på handlingen. Sceneskift foregår nemt og vi glider nemt gennem tid og sted.

Tommy Kenter takker af til en imponerende karriere på de skrå brædder med hovedrollen som mælkemanden Tevye. Og hvilket punktum! Jeg elsker ham fra det øjeblik han kommer på scenen. Tommy Kenter besidder lige præcis det, der skal til for at spille den kærlige familiefar. Jeg tror på ham fra første sekund, og da jeg forlader salen, er jeg overvældet af følelsen af, at Tommy Kenter ikke spillede rollen - han var rollen! Uanset om han viser sin kærlige side, spiller fuld eller er fyldt med vrede, tror jeg ham. Han udvikler karakteren undervejs, hvor man tydeligere ser hans frustrationer i mimik og kropssprog. Man har taget et kontroversielt valg omkring Tommy Kenters sange. Det vil helt sikkert dele vandene. Tommy Kenter er ikke den store sanger, men han kan spille, nynne, charmere sig ud af det, og jeg går fuldstændig med på præmissen. Det understreger blot, hvilket format han er. Især scenerne, hvor han taler med Gud eller fabulerer over sine døtres valg får smil og grin frem. Han forstår bestemt timing af humor.

Ligeledes er AnnMari Max Hansens comeback til scenen en fornøjelse. På samme vis spiller hun Tevyes hustru, Golde, med charme og indlevelse. De to har et smukt sammenspil, der giver en helt særlig dynamik, man føler sig tryg i som publikum.

Generelt er det et stærkt cast, uanset om det er biroller eller ensemble. Hvad jeg især bed mærke i, var det spænd, der er i alderen. Her er børn såvel som ældre. Det er en fornøjelse, at få et autentisk billede af en by og dets folk. Alle spiller overbevisende, ligesom sangene er velsunget til et velspillende orkester. Det er tydeligt, at Daniel Bohr har brugt tid med sit cast - selv ned i de mindste roller, som spiller overbevisende.

Koreografien er lagt i hænderne på Lee Proud, og jeg må indrømme, at jeg i bryllupsscenen fældede en lille tåre af glæde over herrernes dans. Desværre er det ikke lige skarpt hele vejen igennem denne aften, men mon ikke det er premierenerver? Generelt er danseniveauet tårnhøjt, og især de mandlige jødiske dansere er skarpe. Vi præsenteres for traditionel dans, og det er umuligt at sidde stille, når hele castet danser og fester på scenen.

"Spillemand på en tagryg" høster fuldt hus hos mig. Forestillingen skal ses for den smukke oplevelse den er, men også fordi det bare er en fantastisk forestilling, hvor problematikkerne stadig er højaktuelle. På trods af den til tider dramatiske handling, har Daniel Bohr bragt meget humor ind i forestillingen, der får publikum til at være underholdt hele vejen igennem. Men mest af alt skal den ses for Tommy Kenters smukke fortolkning af Tevye.

Foto: Miklos Szabo

Baseret på fortællinger af	Sholem Aleichem
Med speciel tilladelse af	Arnold Perl
Manuscript	Joseph Stein
Musik	Jerry Bock
Tekst	Sheldon Harnick

Original New York produktion, instrueret og koreograferet af Jerome Robbins

Creative Team

Iscenesættelse	Daniel Bohr
Scenografi	Paul Farnsworth
Koreografi	Lee Proud
Musikalsk indstudering	Per Engström
Lysdesign	David Howe
Oversættelse	Jens Louis Petersen
Resident choreographer	Hayley Franks Høier
Resident director	Michael Lindvad

Medvirkende

Tevye	Tommy Kenter
Golde	AnnMari Max Hansen
Lazar Wolf	Jesper Asholt
Yente	Marianne Høgsbro
Tzeitel	Karin Nordly
Hodel	Isabel Schwartzbach
Chava	Lærke Belle Juul Hansen
Motel	Sebastian Harris
Perchik	Kristian Rossen
Fyedka	Markus Emil Borg
Rabbineren	Michael Lindvad
Bedstemor Tzeitel	Anne Suppli
Fruma Sarah	Mia Karlsson
Avram	Carl Christian Rasmussen
Mordcha	Martin Loft
Nachum	Kristoffer Sass
Politichefen	Jørn Pedersen
Spillemand	Piotr Gasior
	Mikkel Hoé Knudsen
	Niklas Frandsen
	James Leece
	Thomas Mark
	Jacob Hughes
	Thea Boel Gjerum
	Rie Sørensen
	Johanne Milland
	Simon Fichman
	Maria Wichmann
Bielke	Anna Frederikke Heerulf Christiansen/Freja West Taravillo/Clara Ross
Shprintze	Lisa Maria Birk Pohl/Olivia Powers/Sophia Johar
Øvrige børn i Anatevka	Rigmor Glipstrup/Dagmar Grønbech Palsbro/Emma Hastrup

Orkester

Accordion	Francesco Cali / Mads Søndergaard
Reed 1	Nikolaj Schultz / Lars Frederiksen
Reed 2	Emil Goldschmidt
Trumpet 1	Jens Gotholdt / Carsten Michael Larsen
Trumpet 2	Uffe Fogtmann / André Bak
Trombone	Ian Price / Kim Aagaard
Violin	Piotr Gasior / Wladyslaw Marchwinski
Cello	Lisa Ekmark / Cansin Kara
Guitar	Thomas Maintz / Anders Westfall
Bass	Henrik Simonsen / Eva Skipper
Percussion	Timothy Lutte / Ulrik Brohus